Lokalplan

Systemet er dynamisk, og genererer automatisk data, nyheder m.v. på baggrund af sagsbehandlingen i Byplanafdelingen.


Bolig og erhverv ved Solbjerg Hedevej, Solbjerg Byport


På baggrund af anmodning fra den private ejer/udvikler påtænkes der udarbejdet en lokalplan for det viste område. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at området kan anvendes til centerformål herunder butik og boliger samt at planlægge for et velfungerende bycenter i Solbjerg. Der er i 2013 udarbejdet lokalplan 931 for et nyt centerområde i Solbjerg – Solbjerg Byport. Begrundelsen for at udarbejde en ny lokalplan med samme formål er at muliggøre én større butik og en samlet ramme på op til 5000 m2 detailhandel i området – mod de 3000 m2, der samlet set kan etableres i dag. Området er beliggende ved Solbjerg Hedevej og har en størrelse på ca. 2 ha. Området er beliggende i den nordlige del af Solbjerg og har omfattet bl.a. en større nedlagt virksomhed, Th. Schulz Catering, beliggende på hjørnet af Solbjerg Hedevej og Solbjerg Hovedgade. På hjørnet findes nu en Rema1000. Derudover omfatter lokalplanområdet også en del af ejendommen nord for Solbjerg Hedevej - umiddelbart øst for Solbjerg Halmvarmeværk. Ejendommen nord for Solbjerg Hedevej er ubebygget. Området er beliggende i byzone, og er omfattet af kommuneplanens rammeområder nr. 330109ER, 330114CE og 330115CE. Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017, da matr. Nr. 8as er omfattet af kommuneplanramme 330109ER og i projektbeskrivelsen foreslås anvendt til boliger. Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg og i den forbindelse gennemføres en for-offentlighedsfase om ændring af kommuneplanen.

 

Tidslinje

  Forundersøgelse (03.04.18 - 24.04.18) 
  Borgermøde (20.11.18) 

Bemærk: Datoer markeret med kursiv er forventede.