Lokalplan 1092

Systemet er dynamisk, og genererer automatisk data, nyheder m.v. på baggrund af sagsbehandlingen i Byplanafdelingen.


Område til offentlige formål, Edwin Rahrs Vej i Brabrand


Området ligger syd for Edwin Rahrs Vej i Brabrand, har en størrelse på ca. 11.000 m2 og ligger i landzone. Lokalplanen vil fastholde området i landzone. Området ligger i Langdalen, et område med særlige landskabsmæssige og geologiske interesser. Formålet med lokalplanen er, at området kan anvendes til offentligt formål og give mulighed for en udvidelse af de eksisterende funktioner med nyt byggeri på i alt 360 m2. skal tilpasses landskabet og den eksisterende bygning, som er en bevaringsværdig villa tegnet af arkitekterne Friis og Moltke i 1969. Området er omfattet af kommuneplanens rammeområde 240005LA. Områdets anvendelse er fastlagt til grøn kile, herunder rekreative formål og jordbrugsformål. Den rekreative udnyttelse skal ske efter en samlet plan for området. Andre arealanvendelser kan dog tillades placeret i området, såfremt de er af uvæsentlig betydning for den primære anvendelse, og de i øvrigt efter en samlet vurdering af placeringsmulighederne mest hensigtsmæssigt kan placeres her. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017, men for at sikre den eksisterende bygning som bevaringsværdig, er der udarbejdet et kommuneplantillæg. Området er omfattet af lokalplan 310, der fastsætter anvendelsen til offentlige rekreative formål. Lokalplanen skal erstattes for det areal som den nye lokalplan omfatter.


Dokumenter

Forslag til Lokalplan 1092

Klik her for at læse den gældende lokalplan:

1092 - Område til offentlige formål, Edwin Rahrs Vej i Brabrand

 

Tidslinje

  Forundersøgelse (10.07.17 - 18.08.17) 
  Lokalplanens igangsætning (03.04.18) 
  Udarbejdelse af lokalplanforslag (04.04.18 - 01.05.18) 
  Indstilling fremsendt Magistrat og Byråd (02.05.18 - 22.05.18) 
  Byrådets 1. behandling (23.05.18) 
  Lokalplanforslagets offentlige fremlæggelse (07.06.18 - 23.08.18) 
  Vedtaget efter Byrådets beføjelse (06.09.18) 
  Offentliggjort (07.09.18) 

Bemærk: Datoer markeret med kursiv er forventede.